frontpage.png
Velkommen til UdviklingsHuset – et pædagogisk psykologisk praksisfællesskab


UdviklingsHuset drives af Karina Kring, der er uddannet kandidat i pædagogisk psykologi. UdviklingsHuset tilbyder samtaleterapi, forældrerådgivning, mentoring, misbrugsbehandling og vejledningsforløb. Derudover tilbyder vi undervisning og vidensudvikling til offentlige og private organisationer.

 

Som en del af vores samarbejde med kommuner tilbyder vi ressourceforløb, beskæftigelsesrettede vejledningsforløb, samt mentorforløb og støtte-kontaktforløb til unge og voksne, der er ramt af vanskeligheder. I samarbejdet med kommuner arbejder vi hovedsageligt indenfor Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, bekendtgørelsen om aktiv beskæftigelsesindsats og Serviceloven. 

 

UdviklingsHusets teoretiske tilgang til konsulentarbejde har rod i narrative og poststrukturalistiske traditioner. Den primære referenceramme er den narrative psykologi.

 

UdviklingsHuset arbejder med, at gøre menneskers erfaringer gyldige.  Vi interesserer os for de erfaringer, der hidtil har været negligeret. Vi interesserer os for de fortællinger, der modsiger de dominerende konklusioner. Vi lytter, med en særlig opmærksomhed på sproget, efter de erfaringer, der peger i retning af menneskers intentioner, værdier og håb. 

 

 

"Vi lever i sproget, og al forandring begynder med en forandring i sproget." Ludwig Wittgenstein

 

• Praksis: Torvet 24, 2. sal 8700 Horsens • Mobil 2783 6220 • E-mail: kak@udviklingshuset-aps.dk